|
Indkaldelse til Fælles Fynske 2010
Det fynske fotomesterskab - med SDF-godkendelse
Fynske fotoklubber og personlige medlemmer af SDF bosat på Fyn inviteres til at deltage i Fælles Fynske 2010.
Fælles Fynske 2010 afholdes som SDF-godkendt udstilling. Der kan således erhverves SDF-medaljer, -diplomer og –points.
Kåringen af årets fynsmester og klubmester sker efter den sædvanlige praksis.
Hver deltager må indlevere 8 papirbilleder, som efter eget valg kan fordeles på kategorierne farvepapir og monochrome. Desuden kan der afleveres 3 serier hver á 3 – 6 billeder. Deltagergebyret er 100 kr. for 1 kategori og 10 kr. mere for hver efterfølgende kategori. Ved indleveringen skal alle autorer også aflevere billederne som jpg-filer på en CD pr. klub, som navngives ifølge anvisning i reglerne
Alle indleverede billeder udstilles i weekenden 20. – 21. november 2010 på Landporten, Linde Allé, 5800 Nyborg. Vært for udstillingen er Østfyns Fotoklub. Søndag fra kl. 13 kommenterer dommerne alle antagne værker.
Alle deltagere får et CD-katalog med de deltagende billeder og en resultatliste.
Sidste frist for aflevering er på styregruppens møde den 8. september 2010. Personlige medlemmer kan sende billeder til: Halldór Gudlaugsson, Møllegyden 54, Nymark, 5471 Søndersø.
Entryform, regler, program og anden vigtig information findes på denne side.
NB: Fælles Fynske er SDF godkendt. Derfor kan du gå dine point med i det samlede SDF regnskab. |